Camping, natur og strand på Orø.

Orø Strandcamping er Green Stay certificeret camping på Orø. Hos os handler det om afslapning, overnatning ved stranden og enkel luksus. Natur, strand, vand og god mad! I harmoni med naturen og med komfort og kvalitet i fokus. Vi tilbyder en helt unik camping oplevelse på Orø. Kun 1 time fra København.

Velkommen til Orø Strandcamping.

Vi er en af Danmarks mindste campingpladser, og så ligger vi lige ved Orøs skønneste badestrand. På Orø Strandcamping har vi de perfekte rammer for samvær, afslapning og camping i naturen. Vi er Green Stay certificeret af Camping Outdoor Danmark, som en bæredygtig campingplads, der gør en særlig indsats for at bidrage til den globale bæredygtige udvikling og FN’s verdensmål.

Orø Strandcamping er beliggende helt ud til Isefjorden, og der er fjordblik fra flere pladser. Vi har noget af det bedste fiskevand lige ved pladsen. På stranden kan du sejle ud i kajak eller kano som vi udlejer. Oplev den brændefyrede saunatønde, og dyp dig i bølgerne. Eller måske vil I hellere fiske krabber? Vi hjælper gerne med at bygge en hjemmelavet “krabbe-stang”.

Tag en tur rundt på øen, snup et dyp i Isefjorden og overnat lige her hos os på Orø Strandcamping. Det er småt, men det er godt!

“Med Orø Strandcamping ønsker vi at skabe rammerne for samvær i naturen. Den enkle nydelse i et godt måltid, plads til leg under åben himmel, en smuk udsigt med masser af horisont, et godt glas vin i solnedgangen og tiden til at få skuldrene helt ned… “ – Sofie, Lejrchef

Hvordan vil du gerne bo?

Til alle jer som ønsker en campingferie i naturen men uden at gå på kompromis med komfort og kvalitet. Her er både træhytter, canvas telte, sæson-gæster og klassiske telt pladser. På Orø Strandcamping har vi både naturen og faciliteterne, så du ikke skal bekymre dig om noget andet end bare at nyde det hele og slappe af.

Om du vil bo i en af vores fine hytter eller er til et af vores lækre canvas telte med ekstra komfort. Eller måske en nat i eget telt… Vi glæder os til at byde jer velkommen.

Book her eller læs mere

Den enkle luksus… Natur, strand, vand og god mad!

Orø Strandcamping er et familievenligt og uformelt, naturskønt feriested hvor vi ikke går på kompromis med kvaliteten. Ferie er lig med samvær, god mad, masser af leg og hygge. Og vi har det hele… både på Orø Strandcamping og på hele øen er der masser af muligheder.

Læs om vores mange aktiviteter & faciliteter // Se muligheder for mad og drikke i ishuset eller på Matildas – et lokalt spisested på Orø.

Arrangementer

Vi elsker at holde events og når vi får lov at agere værter så er vi i vores rette element. Læs mere om kommende og afholdte arrangementer – der er mange! Og vi glæder os helt vildt. Følg også med på Facebook og Instagram.

Se kalender og læs mere

Green Stay certificeret camping på Orø Strandcamping

Om Orø Strandcamping

Vi har et ønske om at skabe et alternativ til den traditionelle ferie sydpå eller til Asien. Hos os får du en unik ferieoplevelse og bor ved stranden i harmoni med naturen. Vi har nøje valgt vores leverandører og samarbejdspartnere og vi tilstræber at være bæredygtige, økologiske og lokale i mest muligt.

I 2021 har vi også fået ladestandere til El- og Hybridbiler. I 2022 er vi blevet Green Stay certificeret af Camping Outdoor Danmark som en bæredygtig campingplads, der gør en særlig indsats for at bidrage til den globale bæredygtige udvikling og FN’s verdensmål.

Læs mere om vores arbejde med bæredygtighed og om værtsskabet på Orø Strandcamping

Velkommen til Orø Strandcamping!